Her kommer endelig vores beskrivelse af oplevelsen af at få fremstillet ringene, som vi er rigtig glade for. Vi vil gerne være lidt anonyme, så brug venligst kun vores fornavne. Du kan redigere i nedenstående og bruge teksten, som du har lyst til, og hvis du har brug for yderligere så bare sig til.

Kort efter at Mette og jeg besluttede at gifte os, havde vi en samtale om, hvilke vielsesringe, vi kunne tænke os. Vi holder begge af det lidt skæve og utraditionelle i tilværelsen, og Mette sagde hurtigt, at for hendes skyld kunne ringene være lavet af gamle Ferrari reservedele.

Som stor motorsports- og Ferrari entusiast gik der kun 4 nanosekunder, før jeg greb den ide. Vi var hurtigt enige om, at titanium var det materiale, som vi ønskede os. Og jeg bed mig fast i den idé, at metallet skulle ha’ siddet på en Formel 1 bil. Så jeg begyndte min søgen efter noget brugbart materiale.

De bedste hilsner fra
Mette & Niels